Mød teamet: Sexologer der tør stå i det akavede med de unge
Ung Seksualitet opstod i 2014 – ikke ud af en forretningsplan,
men fordi der manglede et trygt rum at tale i.
Mathias Valentino savnede selv som gymnasieelev et trygt forum,
hvor han kunne tale om de mest sårbare ting i sit teenageliv.
Det forum fandtes ikke. Så han skabte det.
I dag er vi et team af sexologer og workshopledere, der tager de akavede samtaler, alt for få tager – fordi vi ved, hvad det betyder at blive mødt i øjenhøjde.
Mathias Valentino
er grundlægger af Ung-Seksualitet og kontaktalkymist.
Sexolog og foredragsholder med 300+ foredrag på gymnasier, ungdomsuddannelser og højskoler over hele landet siden 2014.
Specialist i de samtaler, der får unge til at tale om det, der faktisk rører sig – samtykke, grænser, kropsskam, pornopåvirkning, nydelse og kroppens ja og nej.
Han deler sårbare historier fra sit eget liv – for det er der, skuldrene begynder at falde. Altid i øjenhøjde.
“Da jeg gik i gymnasiet, savnede jeg i den grad et trygt forum, hvor jeg kunne udtrykke mig om de mest sårbare ting i mit teenageliv. Det er derfor, jeg er her.”
Feedback: se nederst på forsiden

Mathilde Gudrun Baastrup
er foredragsholder, workshopleder og sexolog – med klinik i Herning.
De unge finder hende ekstremt relaterbar og møder hende i øjenhøjde – ikke mindst grundet hendes unge alder. Hendes niche er tilknytningsmønstre, adfærdsmønstre og selvværd: at forstå sig selv og sine ubevidste mønstre, som de unge har stort behov for at blive klogere på.
Hun har flere års erfaring fra arbejde i en sexshop, hvor hun som 20-årig startede med det vigtigste arbejde: at vise at samtalen om sex hverken behøver være tabubelagt eller skamfuld. Hun snakker om sex så naturligt, at ingen krummer tæer – men i stedet spidser ører.
“Jeg lærer de unge det, jeg selv ville ønske nogen havde lært mig: grænsesætning, mine mønstre, samtykke og samtalen om sex. Det her er det vigtigste – og den største gave vi kan give dem.”
Feedback fra elever
“Hun siger alt på en forstående og respektfuld måde. Det har været en fornøjelse, og jeg har lært en del. Tak!”
“Man får lyst til at lytte til hvad hun siger – også fordi hun taler af erfaring.”

Hülya Vandborg
er sexolog, workshopleder, foredragsholder og cand.comm.
Hendes mission er at skabe transparens og tryghed omkring alt det, vi sjældent taler om. Med sin muslimske baggrund har hun en særlig forståelse for de kulturelle og religiøse normer, der kan præge unges forhold til krop, seksualitet og grænser – og hun skaber trygge rum, hvor det kan udforskes med både respekt og åbenhed.
Hun har faciliteret workshops inden for bevidst seksualitet og guidet mennesker ind i det nærvær, der gør at vi kan mærke vores længsler og grænser – og give udtryk for dem uden frygt. Som yogalærer i YamYam og facilitator i House of Play drysser hun kropsbevidsthed ud i en verden, hvor vi har tendens til at sidde fast i hovedet.
“Hvis vi ikke mærker os selv, hvordan kan vi så tale om samtykke? Min fineste opgave er at holde et trygt rum for sårbare samtaler, så vi kan skabe et fundament for mere nærvær, nysgerrighed og nydelse.”
Feedback fra elever
“Jeg var vild med, at det føltes som et safe space, hvor vi kunne aflive tabuer.”
“At min grænsesætning ikke skubber folk væk, men kan invitere dem tættere på – det tager jeg med mig.”

Victoria Jensen Bertelsen
er foredragsholder, workshopleder, eventkoordinatorelev og sexolog med speciale i nydelse, sanser og seksuel præstation.
Med flere års erfaring som underviser af grundskoleelever møder hun eleverne der hvor de er – fagligt og personligt. Hun retter lyset på lysten og nydelsen, og hvordan vi kan dyrke den i krop, seksualitet og relationer. For at nå nydelsen skal man også lære at sætte grænser og booste sit selvværd – to af hendes primære fokuspunkter.
“I det senmoderne samfund ærer vi præstation. Det kan for mange unge ende i et kæmpe præstationspres – både i hverdagen og seksuelt.”
Feedback fra elever
“Mega sejt – bedste seksualundervisning jeg nogensinde har fået!”
“Hun var ikke bange for at kaste sig ud i samtaler, og god til at få alle med. Engagementet var smittende.”

Emil Alexander
er foredragsholder, workshopleder og sexolog. Han skaber modige samtaler om sex, grænser og trivsel – med nærvær, humor og håndgribelige redskaber til hverdagen.
Med lærerbaggrund og mange års erfaring i klasseværelset ved Emil, hvordan man møder unge dér, hvor de er. Han er uddannet lærer, AKT-vejleder og tidligere underviser hos Børns Vilkår. Den solide faglighed kombinerer han med levende formidling, der gør svære emner trygge, konkrete og relevante.
Gennem årene har han faciliteret workshops i bl.a. leg, drama, historiefortælling og relationstræning – og skaber rum, der både er inkluderende og kærligt udfordrende.
Feedback fra elever
“Det føltes trygt at tale om noget, vi normalt ikke siger højt.”
“Rart med konkrete værktøjer – og at vi også kunne grine undervejs.”

Tricia Charter Lund
er sexolog, workshopleder, seksualvejleder og foredragsholder med speciale i sårbare unge.
Til dagligt arbejder hun på et socialpsykiatrisk bosted med borgere med multi-diagnoser og misbrugsudfordringer. Hun udarbejder seksualpolitik og holder workshops om dating, hudsult og sund seksualitet – og styrker medarbejdernes kompetencer til at støtte borgerne i deres seksualitet og trivsel.
Derudover er hun koordinator for frivilliggruppen i ‘Sex og Samfund’ i København. Hendes drivkraft er samtykke og retten til at bestemme over egen krop – så det er helt naturligt for hende at være en del af teamet.
Feedback fra elever
“Tricia er super god til at tale på en måde, der virkelig fanger vores opmærksomhed.”
“Man føler, man bliver talt til som person.”

