At mærke efter: derfor siger vi ja selvom kroppen siger nej

Vi siger ja med stemmen selvom kroppen siger nej. Oftere end vi tror …

Min seneste: et “ja tak” til kaffe klokken 22. Alle andre sagde ja tak, så jeg fulgte bare med strømmen. Jeg ville ikke have den. Men jeg drak den. Den hele.

Vi følger med strømmen

Læg mærke til hvor lidt der skulle til. Ingen pressede mig. Ingen holdt koppen op til munden på mig. Der skulle bare et bord med mennesker til, så var mit ja ude af munden før kroppen overhovedet var blevet spurgt.

Sådan gør vi. Flokken siger ja tak, og vi følger med.

Det koster mere end en kop kaffe

Med kaffe er det harmløst. Det er alle de andre steder der koster: mødet vi takker ja til uden at have tid. Festen vi ikke orker. Jobbet vi bliver i selvom kroppen har sagt op for længst.

Vi har alle sagt ja til et møde kalenderen havde sagt nej til. Det er den lette ende. I den tunge ende ligger årene i et arbejde, et venskab eller et forhold hvor svaret indeni var nej hele vejen.

Og for hver gang vokser afstanden mellem stemmen og kroppen en lille smule.

De unge har øvet sig siden børnehaven

Det starter længe før arbejdslivet. De unge jeg møder, har trænet det samme mønster hele deres liv: sig ja, vær nem, følg med strømmen.

Så når det en dag betyder noget – i flirten, i forholdet, i sengen – har stemmen mange års forspring. Et ja kan være ude af munden uden at kroppen er blevet hørt.

Her holder det op med at være harmløst. Vi har givet de unge en samtykkelov, men et ja med ord er kun ærligt hvis man har mærket efter først. Og det ærlige svar kræver begge dele: at kunne høre kroppens nej, og at turde sige fra når det er dét der er svaret.

Kroppen taler stadig

Vi har lært at overhøre den. Men den er ikke holdt op med at tale: Maven snører sig sammen ved spørgsmålet. Skuldrene spænder i mødet. Trætheden ved at sige ja til alt det forkerte.

At mærke efter tager 3 sekunder: Hvad siger kroppen, før stemmen svarer?

Det kan øves. En workshop kan åbne samtalen – resten trænes i hverdagen, én ærlig kop kaffe ad gangen.

Hvad er dit seneste eksempel på et “ja” der egentlig var et “nej”?