Seksualundervisning på gymnasiet: sådan planlægger I den
I skal have seksualundervisning på gymnasiet. Nu skal den planlægges.
Loven giver jer en ramme. De afgørende valg kommer bagefter: hvad undervisningen skal indeholde, hvem der skal stå for den, hvornår den skal ligge, og hvordan eleverne får mulighed for at spørge om det de faktisk går og tumler med.
Her er den måde vi ville gribe det an på efter mere end 300 foredrag for unge. Lovkravet finder I længere nede.
Hvad skal seksualundervisning på gymnasiet indeholde?
Fire emner går igen i kravet: samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme. Det er minimumet. Det er den viden, eleverne skal stifte bekendtskab med.
Den del er nem at dokumentere. Et oplæg om prævention og kønssygdomme krydser et par af felterne af på en eftermiddag. De fleste af os husker selv den slags: en overhead, et kondom rullet ned over en banan, og en lærer der tydeligvis hellere ville rette stile. Spørgsmålet er om det er det der virker.
Læg nemlig mærke til at de fire emner ikke er samme størrelse. Prævention og kønssygdomme er fakta. Det kan en biologilærer levere i søvne, og det fortjener ros. Samtykke og grænser er en helt anden disciplin. Det sidder i kroppen, og det er svært at undervise i for enhver gymnasielærer der ikke selv har trænet at mærke sit eget ja og nej.
Loven beder faktisk om mere end viden. Den siger at eleverne skal få mulighed for at reflektere over det, de lærer. Refleksion er ikke noget man krydser af på en eftermiddag. Det kræver et rum hvor nogen tør gå forrest.
Hvem skal stå for undervisningen?
Loven siger ikke noget om det, og her vælger skolerne forskellige retninger. Indtil videre har disse tre veje været mest udbredt:
Egne lærere. Ofte biologilærerne der lægger et forløb ind (ofte i 1.g). Billigt og fleksibelt, og lærerne kender eleverne. Det kræver bare at læreren tør gå forrest med det sårbare. Og det er desværre ikke en selvfølge.
Kommunens sundhedsplejerske. Gratis flere steder, og det er svært at sige nej til. Typisk ét modul om prævention, samtykke og grænser. Solidt på fakta.
Ekstern udbyder. Koster penge. Til gengæld får I nogen som er eksperter i emnet og kan stå i det rum hvor det bliver akavet. Men ekstern er ingen garanti i sig selv. Nogle udbydere sender folk ud der leverer fakta fint. At gå ind i det sårbare og blive der er en anden sag. Spørg ind til hvem der faktisk står foran eleverne, og om de kan stå i det.
Der er ikke ét rigtigt svar. Der er et valg. Og valget afgør om timen er glemt inden frikvarteret, eller om den bliver noget, eleverne stadig trækker på som voksne.
Går I den vej, så vær opmærksom på at foredrag og workshop er to forskellige rum.
Et foredrag samler en hel årgang. 200 til 300 elever og spørgsmål de har sendt ind på forhånd. Det er der man kan sige det store højt og gøre det legitimt at tænke på.
En workshop er et lille rum. Der tør de tale selv. Det er der det bliver konkret, og det er der man øver sig i at mærke sit eget ja og nej.
De to gør ikke det samme. Foredraget åbner. Workshoppen forankrer.
Hvornår skal seksualundervisningen ligge?
Når vi planlægger med skoler, ser vi især på tre ting.
Tidligt i gymnasietiden. 1.g er et oplagt tidspunkt. Eleverne er ved at finde ud af hvem de er sammen med hinanden, og de vaner der opstår her, kan følge dem gennem gymnasietiden.
Efter jeres egen kalender. Vælg et tidspunkt hvor der er luft i skemaet, frem for det tidspunkt hvor kalenderen siger sex. En kampagneuge kan være en god anledning. Den kan sjældent bære hele planen.
Med plads omkring sig. Et foredrag tager 60 til 90 minutter. Skal der arbejdes videre i mindre grupper, skal der sættes tid af til det. Klemt ind mellem fotosyntese og en prøve forsvinder den.
Sådan får I de spørgsmål, eleverne ikke tør stille højt
Anonyme spørgsmål ændrer samtalen.
Før et foredrag opfordrer vi skolen til at lade eleverne indsende spørgsmål på forhånd. På workshops bruger vi papir og kuglepen i klassen. Nogle skriver med det samme. Andre skriver ingenting. Ingen skal forklare hvorfor.
En hånd i vejret kræver mod. Den anonyme seddel kan spørge om porno, grænser, krop og tvivl uden at blive rød i hovedet.
Lærere kan også bruge grebet i deres egen undervisning. Sedler i en æske og tid til at læse dem igennem er nok. Eleverne skal have en vej til at spørge uden at sige det højt med deres eget navn på.
Hvem holder fast når vi er gået?
Besøget har en ejer indtil dagen er ovre.
Nogen har booket, fundet et lokale og flyttet et modul. Så går vi ud ad døren, og opgaven står tilbage uden et navn.
Det kan vi mærke i lokalet. Når nogen har samlet trådene, ved lærerne hvad vi kommer for, og eleverne får at vide hvem de kan gå til bagefter. Når ingen har samlet dem, bliver det bare en god dag. Og så er dagen ovre.
Tovholderrollen behøver ikke være stor. Afdelingen kan have ansvaret. Ét menneske skal holde fast i forløbet. Tovholderen har tre opgaver:
Før besøget. Fortæl lærerne hvad der kommer, og hvad de selv skal gøre i timen efter. En lærer der ved hvad der er sket i salen, kan samle op. En lærer der ikke ved det, kan ikke.
På dagen. Sig højt til eleverne hvem de kan gå til hvis der dukker noget op bagefter. Det tager ti sekunder at sige fra scenen. For nogle af dem er det den sætning de husker længst.
Ugen efter. Læg én ting i kalenderen som allerede er besluttet: et modul, en klassetime eller en øvelse. Refleksionen kommer sjældent af sig selv. Og slet ikke hvis nogen først skal finde plads til den i en travl uge.
Det er også den nemmeste del at aftale på forhånd. Spørg den fagperson I henter ind, hvad skolen skal gøre bagefter. Det gælder også os. Kan vi ikke svare, har I lært noget om os.
Flueben eller tyngde
Her er den ærlige del. Loven dækker det kognitive. Viden om prævention. Reglerne for samtykke. Navnene på sygdommene. Det er vigtigt, og det er nemt at levere.
Men efter 300+ foredrag ved jeg hvad der faktisk flytter noget i et klasselokale. Det er ikke fakta. Eleverne kender godt loven. De har hørt om samtykke. De ved hvad de bør sige.
De kan bare ikke mærke deres eget ja og nej.
Samtykke bor i kroppen. Samtykkeloven er kognitiv. Og hvis undervisningen kun rammer hovedet, har I opfyldt kravet uden at røre det, kravet handlede om. Eleverne går ud med endnu en regel de ikke kan omsætte når det gælder.
Det er forskellen på et flueben og tyngde. Begge dele opfylder loven på papiret. Kun det ene bliver siddende i eleverne.
Karaktererne falmer med årene. Evnen til at mærke sine egne grænser følger eleverne ind i hvert forhold, de får.
Sådan sikrer I at den tæller
Fem ting gør forskellen, uanset hvilken vej I vælger:
Dæk de fire emner så dokumentationen er på plads. Det er basis-versionen.
Sørg for at nogen tør gå forrest med det akavede. Der begynder skuldrene at falde, og der kommer de rigtige spørgsmål. De spørgsmål, eleverne aldrig har turdet stille før.
Læg undervisningen et sted hvor den giver mening. Klemt ind mellem fotosyntese og en prøve forsvinder den.
Bed om en procesbeskrivelse hvis I bruger en ekstern. Så har I papiret til at vise at kravet er løftet, og I kan bruge tiden på indholdet i stedet for på dokumentationen.
Giv opgaven en ejer. Én person skal vide hvad der skal ske før besøget, på dagen og ugen efter. Uden den person bliver besøget en god dag uden et bagefter.
Er seksualundervisning lovpligtigt på gymnasiet?
Ja. Kravet trådte i kraft skoleåret 2023/24 og gælder stx, hhx, htx og hf. Det er skrevet ind i lov om de gymnasiale uddannelser som en tværgående aktivitet, på linje med digitale og innovative kompetencer. Det er altså ikke et selvstændigt fag med eksamen. Det skal væves ind i forløbet og indgå løbende i gymnasietiden.
Loven fastlægger heller ikke hvem der skal stå for undervisningen, eller hvordan den skal gennemføres. Det giver skolen frihed.
Og en opgave.
Lovkravet er begyndelsen
Loven har givet jer en opgave, og den kan løftes på flere måder. Skal undervisningen påvirke eleverne resten af deres liv, kræver det at I tør tage stilling til hvem der står foran dem.
Det er det spørgsmål vi hjælper gymnasier med at svare på. Nogle gange ved at stå foran eleverne selv. Andre gange ved at klæde jeres egne lærere på så de tør gå ind i det svære og blive der.
Vil I tale om hvad der passer til netop jeres elever, så book en uforpligtende samtale.
Vil du have de her samtaler til at virke i din klasse? Hent den gratis guide – fem anbefalinger og tre kropslige øvelser, du kan bruge i morgen.
Hent guiden
