Præstationsangst hos unge: Vi har alle brændt et straffespark
VM i fodbold. Straffe! En af verdens bedste hamrer den forbi.
Han har taget det spark tusindvis af gange til træning. Men lige nu hvor hele verden kigger med, gør benene noget helt andet end de plejer.
Vi kender det alle sammen. Kroppen ved præcis hvad den skal gøre. Lige indtil det betyder noget.
Kroppen lytter til publikum
Kroppen kan det hele i søvne. Sparket, håndtrykket, ordene. Men i det øjeblik noget er på spil, begynder den at lytte til publikum i stedet for til sig selv.
Til jobsamtalen hvor du glemmer navnet på ham du lige har givet hånd. Til talen hvor stemmen finder et helt nyt toneleje. Den første gang i sengen hvor … ja. Lad mig bare være ærlig og sige at jeg selv har brændt det straffespark. Og jeg havde ikke engang en målmand foran mig …
Verdens mest demokratiske følelse
Præstationsangst er verdens mest demokratiske følelse. Den kan ramme verdensstjernen, direktøren og teenageren helt ens. Direktøren har bare et dyrere jakkesæt at svede i.
Men hos de unge har den særligt gode vilkår. Alt skal sidde lige i skabet: karaktererne, kroppen, profilen. Og den første gang skal helst ligne noget fra en film.
Præstationsangst hos unge ser jeg overalt: eleven der har styr på hele pensum og går i sort ved det grønne bord. Hende der har øvet oplægget 20 gange og alligevel hører sin egen stemme ryste. Ham der aflyser den første date fordi han er bange for at kroppen svigter.
Det straffespark ingen taler om
Når jeg står foran 300 elever til et foredrag, kan de stille spørgsmål anonymt via en skærm. Det samme spørgsmål dukker op igen og igen, bare med forskellige ord: Er jeg den eneste hvor kroppen ikke gør det den skal?
Svaret er hver gang nej. Jeg har skrevet om min egen debut der var alt andet end perfekt. Hver gang jeg fortæller om den fra scenen, ser jeg 300 par skuldre falde.
For skam trives bedst i tavshed.
Jo mere man vil ramme
Og det underfundige er: jo mere man vil ramme, jo sværere bliver det. Viljen skruer op for presset. Presset skruer ned for kroppen. Sådan er mekanikken uanset om målet er et straffespark, et 12-tal eller en god første gang.
Det der hjælper, er at sige det højt. Når en voksen går forrest og fortæller om sine egne brændte straffespark, falder skuldrene hos de unge. Det giver dem et sprog der sætter ord på det kroppen udtrykker.
Et foredrag kan plante det frø. En ærlig voksen derhjemme kan vande det.
Hvilke straffespark har du brændt i dit liv?
