Sådan når I ind til de elever der mistrives i det skjulte
Flere gymnasier ansætter en trivselsvejleder. Det er klogt. Når en elev træder ind ad døren, står der et menneske klar.
Men hvad med den elev der har øvet sig i at se ud som om alt er i orden?
En åben dør kræver et skridt
Trivselsvejlederen kan gøre meget når kontakten er skabt. Nogle elever tager bare aldrig det skridt.
De kan passe undervisningen, grine i frikvarteret og aflevere deres opgaver til tiden. Indeni kan de stadig have svært ved at mærke hvad der foregår, og endnu sværere ved at sige det højt.
Jeg var sådan en elev.
Jeg var den elev ingen opdagede
Jeg drak mig fuld til hver fest og holdt facaden oppe. En fremragende strategi hvis målet var at mærke endnu mindre …
Første gang jeg skulle have sex, kunne jeg ikke få den op at stå. Jeg bar nederlaget alene og lukkede endnu mere ned. Det sværeste var tavsheden bagefter.
Ingen voksen opdagede noget. Jeg bad jo aldrig om hjælp.
En trivselsvejleder havde været en god mulighed. Jeg ville bare aldrig selv have banket på døren.
I dag tror jeg at en voksen der turde sige det pinlige højt foran mig, kunne have åbnet noget. En der gik forrest før jeg skulle gøre det.
Det store rum kan åbne døren
Et foredrag har en anden opgave end den individuelle samtale. Det når hele rummet på én gang, også eleven på bagerste række der aldrig ville booke en tid.
Når jeg fortæller eleverne om mit eget nederlag, ser jeg ofte skuldrene falde. Spørgsmålene begynder at komme. Nogle bliver sagt højt. Andre lander anonymt på skærmen.
Ingen behøver at afsløre sig selv for at opdage at de ikke er alene.
Når foredraget bliver fulgt op af en workshop, bliver rummet mindre. Der er færre øjne, mere tid og bedre plads til de spørgsmål der kræver lidt mere mod.
For nogle elever bliver det begyndelsen på at tage deres egen uro alvorligt. Så bliver døren til trivselsvejlederen en reel mulighed.
5 greb der gør det lettere at bede om hjælp
1. Gør indgangen fælles
Saml hele årgangen. Et fælles foredrag kræver ingen tilmelding og ingen erkendelse af at man har brug for hjælp. Alle får et fælles sprog for det som de mærker.
2. Lad en voksen gå forrest
En voksen kan dele noget sandt uden at fortælle sin mest sårbare historie. Det afgørende er at eleverne oplever et menneske der kan tale roligt om skam, grænser og det pinlige.
3. Giv eleverne en anonym vej ind
Brug sedler, en skærm eller en anonym spørgekanal. Nogle elever skal skrive spørgsmålet flere gange før de kan sige det højt.
4. Giv plads til det mindre rum bagefter
Det store foredrag åbner samtalen. Workshoppen giver spørgsmålene mere luft og gør det lettere at arbejde konkret med det som eleverne står i.
5. Vis tydeligt hvad næste skridt er
Fortæl hvem eleverne kan gå til bagefter, hvor de skal henvende sig, og hvad der sker når de banker på. En dør er lettere at åbne når man ved hvad der venter på den anden side.
Foredraget og trivselsvejlederen har hver sin opgave
Foredragets opgave er at gøre det muligt at bede om hjælp. Trivselsvejlederen kan tage samtalen derfra.
Vi hjælper gymnasier med at bygge den bro. Nogle gange står vi foran hele årgangen. Andre gange følger vi op i mindre workshops eller giver skolens egne undervisere et sprog som de kan bruge i de svære samtaler.
Vil I tale om hvad der passer til netop jeres elever, er I velkomne til at booke en uforpligtende samtale.
Hvad gør I hos jer for at nå dem der aldrig selv banker på døren?
