Samtykke til festival: Når alkohol løsner masken og sløver kroppen
Hver sommer pakker tusindvis af unge teltet til festival.
Solcremen glemmer de måske. Alkoholen glemmer de ikke.
Og et sted i larmen, fugten og de mange øl skal de aflæse hinanden. Et ja. Et nej.
Alkohol løsner sandt nok masken
Lad os være ærlige. Alkohol gør noget for de unge.
Den løsner stemningen. Den giver mod. Den gør det lettere at flirte, danse og kysse. For en stund er det nemmere at være sig selv, fri af den blokerende maske de fleste af os går rundt med.
Det ved jeg fra mig selv. Jeg har drukket alt for meget til fester engang, så jeg kender følelsen indefra.
Det her er ikke en pegefinger mod festen.
Men den samme alkohol sløver evnen til at mærke
For den samme alkohol der løsner masken, skruer op for lysten og ned for evnen til at mærke. Sin egen krop. Og den andens.
Man mærker mindre. Signalerne bliver svære at læse, både dem man selv sender og dem man får. Og det er lige dér hvor et ja og et nej bliver sværere at afkode, at det kan gå galt.
Samtykke bor i kontakten, ikke kun i ordene
Vi taler ofte om samtykke som noget der siges. Et ja med ord. Men samtykke bor ikke kun i ordene. Det bor i kontakten. I det at mærke efter undervejs.
Et ja klokken ét er ikke nødvendigvis et ja klokken tre. Lysten kan skifte. Modet kan forsvinde. Rusen kan tage over. Derfor skal samtykke spørges om igen og igen, hele vejen, ikke kun én gang i starten.
Det har de unge lært af os voksne
Og lad os ikke pege fingre ad de unge. De har ikke opfundet alkoholkulturen selv. Den har de lært af os. Det er vores fester, vores traditioner, vores måde at fejre på, der har lært dem at rusen løsner blokeringer.
Så vi må hjælpe dem med at give dem et sprog for kroppen frem for flere forbud og skræmmekampagner.
Det vi kan give de unge
Et foredrag, en samtale, en artikel kan plante et frø. Men det vigtigste vi kan give de unge, er modet til at mærke efter. Og til at blive ved med at spørge.
Hvad ville du ønske nogen havde sagt til dig, før din første festival?
