Seksualundervisning påvirker hele livet – ikke kun sexlivet

“Det trækker sunde rødder i min hverdag.”

Sådan sluttede Mia, 3.g, en sætning hun skrev efter et længere forløb hos os. Den begyndte: “Jeg har lært at sætte grænser.”

Læg mærke til hvad hun ikke skriver. Hun skriver ikke et ord om sex.

De fleste tænker at seksualundervisning handler om kroppe, kondomer og den første gang. Det gør det også. Men hvis det stopper der, går vi glip af det vigtigste.

Hvorfor kan man ikke adskille sex fra resten af livet?

Den krop der ikke kan mærke en grænse i sengen, er den samme krop der usikkert tier i timen, siger ja når den mener nej, og ikke kan finde ordene når det virkelig gælder.

At kunne mærke en grænse og sige den højt. Det er ikke kun en sex-færdighed. Det er en evne man har brug for i alle aspekter af livet.

Tænk på den unge der lige nu sidder med præstationspres, ensomhed eller en mistrivsel ingen kan se. Mistrivsel blandt unge fylder mere og mere, og det gælder begge køn. Det handler sjældent om mere viden. Det handler om at kunne mærke sig selv, og om at turde sige det højt.

Det er den samme evne som samtykke hviler på. Og den trænes ikke ved at læse om den.

Hvorfor er et foredrag ikke nok?

Der er ingen quick fixes til de vigtige ting i livet.

Et foredrag varer halvanden time. Og halvanden time er ingenting hvis man virkelig vil rykke noget. Det er ikke en svaghed ved foredraget. Det er et vilkår. Et godt foredrag åbner noget. Men det der åbner sig, skal have et sted at lande bagefter.

Det er ligesom med fodbold og matematik. Det skal have energi og opmærksomhed for at vokse.

Min egen vigtigste seksualundervisning var ikke timen i skolen. Det var månederne bagefter. Jeg gik og reflekterede over en pinlig oplevelse indtil noget langsomt faldt på plads i kroppen.

Jeg fandt selv vejen. Alene, famlende i årevis. Men så lang tid behøver det ikke at tage.

Hvad beder loven egentlig om?

Siden skoleåret 2023/24 har seksualundervisning været obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Loven nævner fire emner: samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme.

Men den beder om mere end viden. Den siger at eleverne skal have mulighed for at reflektere over det, de lærer. Ikke bare høre det. Reflektere over det.

Og refleksion over noget så sårbart sker kun sjældent af sig selv. Den kræver et rum hvor nogen tør gå forrest. Og den kræver gentagelse.

Et flueben er nemt. Et oplæg om prævention en eftermiddag, og kravet er krydset af på papiret. Men refleksionen, den del loven faktisk beder om, kan ikke krydses af på en eftermiddag.

Hvad vil det sige at vande frøet?

Et foredrag eller en workshop planter et frø. Frøet skal vandes.

I de år hvor jeg kørte længere forløb med unge, så jeg det samme hver gang. Det var ikke et enkeltstående input der flyttede noget. Det var gentagelsen. De små skridt mellem gangene. En ung der mærkede efter i sin egen hverdag, dag efter dag, indtil det blev hans eget.

Det er det Mia mærker. Ikke en enkeltstående begivenhed. Sunde rødder i hverdagen.

Ingen ung burde stå alene med den proces. Da jeg var ung, fandt jeg selv vejen, fordi jeg var stædig og heldig. De fleste gør ikke. De lader det ligge, og så forsvinder det.

Tænk hvis refleksionen var guidet, i stedet for overladt til tilfældighederne.

Pligten er nem. Det svære er at gøre det godt

Et foredrag der står alene, er glemt om fredagen. Det der bliver siddende, er det der bliver vandet.

Det er det vi hjælper gymnasier med. At gøre mere end at krydse kravet af. At lægge undervisningen sådan an at den forankrer sig hos eleverne. Nogle gange ved at stå foran dem selv. Andre gange ved at klæde jeres egne lærere på, så de tør gå ind i det sårbare og blive der.

Karaktererne falmer med årene. Evnen til at mærke sine egne grænser følger eleverne ind i hvert forhold, de får.

Kære rektorer og uddannelsesledere. Hvordan sikrer I den vigtige refleksion?

Vil I tale om hvad der passer til netop jeres elever, så book en uforpligtende samtale.